Andreasen og Coulson tilbragte efteråret sammen i København med særligt henblik på at justere alle skriftlige oplysninger knyttet til de enkelte udgravede objekter så alt kunne indskrives i og bearbejdes inden for samme database og for at gennemføre den grundlæggende analyse af det omfattende arkæologiske materiale. Det betød, at vi i detaljer gennemgik hvert eneste lille flintstykke (c. 3.500 objekter) og bearbejdede knoglestykke (knap 300 objekter). Denne ”ensretning” af data viste sig betydeligt mere kompliceret og arbejdskrævende end forventet, men gav til gengæld også et væld af nye informationer, bl.a. de som vi si særlig grad efterspurgte.
I løbet af opholdet havde vi stor nytte af at kunne trække på diverse specialister i Danmark: på Geologisk Museum, på GEUS, på Zoologisk Museum, fra de arkæologiske institutter på hhv. Århus og Københavns Universitet samt de danske, nordiske og canadiske kolleger på SILA.
Den justerede database var forudsætningen for at kunne forespørge på data og foretage udtræk mhp afbildning af data i det GIS-baserede program ArcView, som vi har anvendt til at illustrere en række svar på de mange forskellige spørgsmål såsom: materiale-fordelinger, typefordelinger, sammen-hænge mellem anlæg etc.
Resultater
Resultaterne ved arbejdet med materialet viser, at vi nogle gange med sikkerhed og nogle gange med meget stor sandsynlighed kan påvise fysisk samtidighed mellem flere forskellige telt-tomter på én boplads. Hermed har vi fået løst et af de meget store problemer ved analysen af boplads-materialet. Vi var efter udgravningen overbevist om, at der var en meget høj grad af samtidighed mellem de enkelte anlæg, men arkæologisk set er det uhyre svært at bevise sådan samtidighed og normalt postuleres det blot ud fra diverse indicier.
På Eigil Knuth Site kan vi påvise samtidighed, fordi vi kan dokumentere fælles brug af samme materiale-blok, råstoffers og genstandes vandring mellem anlæggene, og fordi det har været muligt at sammensætte (refitte) itu-brudte genstande fra ét anlæg med resten af genstanden, der lå et andet sted eller i et andet anlæg. Det er præcis denne refitting, som Coulson er så skrap til. Den gav til overmål de ønskede resultater, og Coulson gav dermed hele tolkningen af det store bopladsområde (8.000 m2) et nyt og langt mere sikkert fundament.
Disse resultater var uimodsigelige og den sammenhæng og samtidighed, der dermed blev skabt mellem de forskellige udgravede anlæg, kunne derefter bruges ved tolkningen af såvel det arkæozoologiske materiale som det øvrige kulturhistoriske materiale.
Vi kan nu bl.a. antage, at knoglematerialet stammer fra dyr, der var dræbt inden for samme opholdsperiode. Det giver vigtige indfaldsvinkler til at fortolke materialet og til at forstå den fangstsituation, jægerne på bopladsen stod i for ca. 2.500 – 2.800 år siden.
Vi kan ligeledes konkludere, at de samme jægere anvendte harpunhoveder af to meget ensartede, men alligevel lidt forskelligt udformede typer, der i en traditionel typologi normalt ville blive antaget for at have en vis tidsmæssig afstand.
Dateringer
Selvom anlæggene er samtidige er det ikke det samme som en absolut datering. På hele den nordlige halvkugle er der i 1. årtusinde før Kristus meget store problemer med at datere med C14-dateringernes normale præcision på grund af en langvarig periode med stærkt reducerede udsving i kurven for atmosfærens C14-indhold.
Samtidig er det velkendt, at dateringer baseret på marint materiale er nærmest umulige at stole på. Gode dateringer opnås på organisk materiale fra dyr, der lever på og af landet.
På Eigil Knuth Site er der næsten kun marint materiale. Dateringer på dette har givet indbyrdes umådeligt afvigende resultater, selv om de kom fra samme anlæg og beboelsesfase. Til gengæld er der en vis overensstemmelse mellem de få terrestriske dateringer.
Fordi vi ved hjælp af refitting etc. har kunnet dokumentere samtidighed mellem anlæggene, kan de terrestriske dateringer fra et anlæg bruges til at placere hele bopladsen/bosætningstidspunktet indenfor en absolut kronologi.
De terrestriske dateringer fra Eigil Knuth Site passer smukt ind i sekvensen af øvrige Independence II dateringer fra Nord- og Nordøstgrønland, som ligger mellem 800 og 400 Fvt. Det ligger uden for denne rapports område at redegøre for en nærmere analyse af og problemerne med dateringsmate-rialet, men i korthed kan det siges, at Independence II i Nord- og Nordøstgrønland kun kan have levet i området i en meget kort periode (fra nogle få år til max. én generation) og, at denne periode – desværre - kan ligge inden for flere forskellige horisonter:
- fra 800 – 700 calBC
- fra 550 – 500 calBC
- fra 800 – 350 calBC
- ca. 540 calBC
Dette forhold vil blive nærmere gennemgået i den kommende publikation om Eigil Knuth Site.
Tidsplan
Coulson og Andreasen skriver med mellemrum videre på resultaterne og stiler nu efter at have et manuskript klar i efteråret 2004. Vi er blevet noget forsinkede bl.a. på grund af alvorlig sygdom hos Coulson.
Formidling
Coulson har fortalt om de foreløbige resultater i undervisningssammenhænge i Norge og Sverige og på internationale konferencer.
Claus Andreasen har formidlet det i undervisning samt i offentlige foredrag, bl.a. i Katuaq, foråret 2003. Derudover indgår det i mit bidrag til den store, nye Grønlands Forhistorie, som Gyldendal forventes at udsende efteråret 2004.
Claus Andreasen
Nuuk den 24. februar 2004